Formidling af forskning fortalt af Antorini
Christine Antorini var i 2003-2004 formand for Tænketanken Bedre forståelse for forskning – under Helge Sander.
Målsætning
Tænketanken havde som mål at se nærmere på formidling af forskning i medierne i Danmark og generelt på hvordan forskere formidlede deres resultater til offentligheden og virksomheder.
Et er at forske, et andet er at formidle det til folk der ikke har siddet begravet i bøger og teorier.
Uddrag af foredrag ved Christine Antorini – Forsk og fortæl
01 – Udgangspunktet (0,9 Mb; mp3) 
Om tænketanken
02 – Forskning og valgkamp (0,9 Mb; mp3)Vidensøkonomien blev en dagsorden under valgkamp i 2004
03 – Ny oplysningstid i det 21. århundrede ( 1,8 Mb, mp3)Overgang fra industri- og økonomi-tænkning til vidensøkonomi
04 – Ringe viden om forskning (2,0 Mb, mp3)Danskernes interesse er vokset til 75% og forskning i medierne
05 – Forskere i medierne (2,4 Mb, mp3) De samme forskere er i medierne, og kun de der kan kommunikere sit budskab på 30 sekunder. Universiteternes hjemmesider er for dårlige.
06 – Formidling af forskning (0,6 Mb, mp3)Pligt til at formidle forskning og deltage i de offentlige debat.
07 – Virksomheder og forskning (0,4 Mb, mp3)Virksomheder trækker ikke på forskning.
08 – Forskningsresultater (0,6 Mb, mp3)Forskningsresultater kan være for enkle og for komplekse
09 – Børns billeder af forskere (0,6 Mb, mp3)Afrikanske børn tegner en helt, europæiske børn tegner en skurk.
10 – Eksempel: forskning om mobilmaster i medierne (0,6 Mb, mp3) Eneste forsker der mente, mobilmaster var skadelige, var hende der blev hørt. Selv Kræftens Bekæmpelse mente ikke at mobilmaster fremkalder kræft.
Fakta
- Danskernes interesse for forskning er forøget markant fra 1989-2000. I 1989 var 51 % noget eller meget interesseret i forskning. I 2000 var 75 % noget eller meget interesseret i forskning.
- Danskernes kilder til viden om forskning er primært TV (94%).
- Dernæst er familie/venner/kollegaer kilde til viden om forskning, hvor der er sket en stigning fra 69% til 75% fra 1997-2000.
- Aviser – Der er sket et svagt fald for aviser som videnkilde (fra 79% til 75%).
- Fagtidsskrifter har øget deres andel som kilde til viden fra 31% til 45%. Internettet en ny videnkilde med 23% i 2000.
- Senest hørt nyt – En markant stigning i, hvor ofte danskerne har læst eller hørt om forskning. 27% danskere havde læst eller hørt noget inden for en uge i 1997 – er steget til 42% i 2000.
- Forskningsmidler – 58% af danskerne mener, at der bruges for få penge til forskning. 35% at der bruges passende og 7 % at der bruges for mange (2000).
- Tilliden til forskning (bioteknologi) er svagt faldende, omend tilliden stadig generelt er høj.
- Kvinder er lidt mere skeptiske end mænd over for (bioteknologisk) forskning.
- Forskning inden for humaniora og samfundsvidenskaberne opleves ikke som forskning af borgerne. Forskning forbindes med naturvidenskaberne.